lørdag 4 juli 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

I Ørestad har regnvand værdi

gfs baeredygtig vandundersoegelseVandet i Ørestad udgør et rekreativt forløb hele vejen fra den landskabelige kanal i Ørestad Nord til søerne i Ørestad Syd. Trædæk, broer og andre faciliteter understøtter brugen af vandet og kanalrummene. Men Ørestads kanaler og søer er også hjem til et stort økosystem af fisk, smådyr og vandplanter.

Bæredygtighed har været indbygget i Ørestads konstruktion fra start, men nu er alle de store grundejerforeninger, der ejer bydelens parker, pladser og kanaler, gået sammen om en samlet strategi for grøn omstilling af Ørestads drift og videreudvikling. Med udgangspunkt i fem af FNs verdensmål skal strategien tænkes ind i alt, hvad grundejerforeningerne foretager sig. Men HVAD—HVORFOR—HVORDAN? Den fortælling formidler avisen i fem numre. Vi tager ét verdensmål ad gangen. I sidste nummer gjaldt det FNs verdensmål nr. 12, 'Ansvarligt forbrug og produktion'. I denne sidste artikel  fortæller vi om verdensmål nr. 6: 'Rent vand og sanitet'.

Igennem årene har grundejerforeningerne og Vandlauget etableret forskellige trædæk, broer og andre faciliteter, som understøtter brugen af vandet og kanalrummene. Men Ørestads kanaler og søer er også hjem til et stort økosystem af fisk, smådyr og vandplanter; et økosystem, som er skrøbeligt og kræver nøje overvågning og handling at holde i balance.

Velfærd i fiskesamfundet
I 2019 fik Ørestad Vandlaug foretaget en større biologisk undersøgelse af plante- og dyrelivet under overfladen. Den type undersøgelse bliver foretaget med 6 års mellemrum og giver et udførligt billede af bl.a. fiskebestanden. Det har vist sig, at diversiteten i fiskesamfundet er steget markant. Der er dog en naturligt høj bestand af fredfisk, hvorfor man for nylig udsatte gedder som rovfisk.

Biologerne kunne også påvise, at flere sjældne vandplanter er blevet mere almindelige, mens endnu flere nye er kommet til. Derudover dækker planter nu endnu mere af bunden i kanalerne og søerne, end de gjorde i 2013. Megen udvikling er sket helt naturligt, men Vandlauget udsætter også planter stedvist. Senest blev nye planter fordelt langs bredderne i søerne i Ørestad Syd, hvilket både er en fryd for øjet og understøtter den naturlige dynamik.

Ud over udsætningen af rovfisk og vandplanter kræver det en høj vandkvalitet at udvikle livet under overfladen. Derfor bekæmper Vandlauget bl.a. aktivt algevæksten i samtlige kanaler, måler vandets saltindhold og ph-værdi hver anden uge og udarbejder årligt en samlet rapport over kanalernes og søerns tilstand. 

Fra tag til bykanal
Ud over at huse et fiske- og plantesamfund i udvikling indgår bykanalerne også i en anden bæredygtig værdikæde – nemlig Ørestads omfattende og enestående afløbssystem. Afløbssystemet i Ørestad er nemlig konstrueret som et trestrenget system. Det vil sige, at tagvand, spildevand og vejvand håndteres forskelligt. 

Spildevand og vejvand, som er forurenet vand, ledes til store rensningsanlæg. Men regnvand fra rene arealer, fx fra alle Ørestads hustage, ledes ned i bykanalerne. Vandet i kanalerne har således aldrig været i forbindelse med forureningskilder. Derfor kan Ørestads gartnere i Grøn Vækst genanvende regnvandet direkte til vanding af de grønne anlæg. I 2019 blev 1.2 mio. liter regnvand brugt til vanding i hele Ørestad.

I det gamle København ledes regnvand, vejvand og spildevand af samme rør til rensning. Det skaber probemer når de store regnskyld rammer byen. Derfor spiller kanalsystemet en væsentlig rolle i at sikre Ørestads huse ved skybrud. Noget, der siden Ørestads planlægning for 25 år siden, er blevet mere og mere aktuelt. 

gfs baeredygtig kanalrumKan man rense mikrogummi ud af vandet?
I 2017 blev Ørestad Vandlaug partner i et eksperiment, som har undersøgt, om det er muligt at rense mikrogummi fra bildæk ud af vejvand. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Krüger A/S, Aalborg Universitet, Tårnby Forsyning og Ørestad Vandlaug og har bl.a. fundet sted på Vandlaugets eget rensningsanlæg.

Mikrogummi i vandet er et problem, fordi det optages af fiskene og ender i naturen på uforudsigelige måder. Forskningsprojektet har været nogle år undervejs og er det første af sin slags. Det forventes afsluttet til efteråret, hvor resultatet bliver offentliggjort.

Hvis man er interesseret i at ”dykke ned” i Ørestads kanaler og vandlag kan man se meget mere på Vandlauget hjemmeside: orestad.net/vandlauget

Andre artikler i vores serie om bæredygtighed og verdensmål i Ørestad:

Tryghed og tilgængelighed i Ørestad

Partnerskaber er sociale og lokale

Fremtidens Bydrift er NU

Partnerskaber er sociale og lokale

Kultur:

Godt liv:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: