søndag 31 maj 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

De ældste elever får - lidt - skolegang tilbage på mandag

skole wifive 3377De ældste folkeskoleelever i Ørestad har ikke gået fysisk i skole siden 10. marts, på grund af nedlukningen af samfundet under coronakrisen. 

I to måneder har de  modtaget sporadisk online-undervisning og fået en masse lektier for digitalt. Men i disse dage arbejder lærere og ledelse på Ørestad Skole på at genåbne skolen for 6.-9.årgang. 

Allerede pladsmangel før corona
Det bliver noget af et puslespil at få plads til eleverne, og de kan ikke se frem til at få et fuldt skema fra første åbningsdag mandag 18. maj.

For allerede før nedlukningen manglede Ørestad Skole lokaler, da flere 3.-5. klasser skulle flytte tilbage efter næsten 2 års omplacering til Kalvebod Fælled Skole. 

Det var meningen at 7.-9. klasserne skulle give plads til de yngre elever ved at blive flyttet til midlertidige skolebygninger ved Sundholm i Ørestad Nord. Men efter protester og demonstration foran rådhuset fik forældre i Ørestad presset Børne- og Ungdomsforvaltningen til at finde lokaler tættere på Ørestad. De  blev fundet ved at leje  Ørestad Gymnasiums ledige lokaler i MedieByen i Field's. 

Andre elever har taget udskolingsafdelingen
I mellemtiden er de lokalerne bare blevet indtaget af andre elever.

"Nu har vi med COVID19 måttet bruge Medie Byen til at starte maj-børnene op (kommende 0.årgang) - det betyder at vi ikke kan flytte ind med 7.-8.årgang som planlagt", skriver skolens ledelse i et brev til forældre og elever mandag.

Det betyder at der skal findes lokaler til 6.-9.årgang på Ørestad Skole. 

Derfor bliver der tale om en "kombination af tilstedeværelse på skolen med nødundervisning og fjern undervisning," når eleverne starter på mandag.

Ledelsen kommer ikke med nærmere  detaljer. Det er politisk vedtaget i København, at skolerne skal tilbyde minimum 5 lektioner om ugen, hvor eleverne er fysisk sammen med en lærer.

1 meters afstand

Da de yngste elever vendte tilbage til skole 15. april, skulle alle skolens lokaler tages i brug for at efterleve kravet om to meters afstand mellem eleverne. Det krav er netop sat ned til 1 meter. Så nu skal der flyttes borde og stole igen.

"Vi glæder os til at se jer igen i nogle lidt anderledes rammer og med mange retningslinjer for samvær og hygiejne," skriver skolen.

Pandemien lukker Ørestad ned

Begge folkeskoler i Ørestad åbner i denne uge

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: