søndag 31 maj 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Dyr, planter og mennesker skal trives i Ørestad

gfs baeredygtighed livet paa land 3Bæredygtighed har været indbygget i Ørestads konstruktion fra start, men nu er alle de store grundejerforeninger, der ejer bydelens parker, pladser og kanaler, gået sammen om en samlet strategi for grøn omstilling af Ørestads drift og videreudvikling. Med udgangspunkt i fem af FNs verdensmål skal strategien tænkes ind i alt, hvad grundejerforeningerne foretager sig. Men HVAD—HVORFOR—HVORDAN? Den fortælling formidler avisen i en række artikler. Vi tager ét verdensmål ad gangen. I sidste nummer var det FNs verdensmål nr. 17, 'Partnerskaber for handling'. I dette nummer fortæller vi om verdensmål nr. 15: 'Livet på land'.

Bynatur og livskvalitet går hånd i hånd. Derfor lægger grundejerforeningerne i Ørestad stor vægt på at skabe byrum, som understøtter følelsen af, at naturen er lige uden for vinduet. I den forbindelse ser man træplantning som en væsentlig del af byudviklingen. Ørestads bytræer spiller nemlig en helt central rolle, da de både skaber intime opholdsrum og fremmer biodiversiteten.

Flere og flere træer
Et eksempel på det øgede fokus på træplantning er helhedsplanen for Ørestad Syd. I Kanalrummet langs Robert Jacobsens Vej har Grundejerforeningen Ørestad Syd plantet mindre træer imellem allétræerne for at dæmpe indtrykket af de høje facader og for at skabe et rum, der med tiden kan inddrage kanalen mere aktivt. 

I Skovrummet langs Else Asfelts Vej har man anlagt træer og bede med et mere vildt og ukæmmet udtryk. Og i december 2019 plantede man 100 nye træer i tætte “træbede” i Parkrummet langs Richard Mortensens Vej, hvilket bragte antallet af træer op på 450. Så sent som i forrige uge blev Ørestad Syd hjem til endnu flere træer. Som helhedsplanen foreskriver, har grundejerforeningen forpligtet sig til at plante flere tusinde træer i byområdet.

Bytræerne står ligeledes centralt i Byparken. Her har Grundejerforeningen Ørestad City plantet flere hundrede træer, som er med til at skabe rekreative rum til glæde for dyr, planter og mennesker.

Naturen får lov
I 2019 fik Ørestad foretaget sin første grundige analyse af biodiversiteten i hele bydelen. Analysen udgør en “baseline” for biodiversiteten i Ørestad Nord til Syd. Den registrerede bl.a. diversiteten af vegetationen, dyrelivet og deres levesteder, herunder jord- og terrænforhold. Med analysen har Ørestads grundejerforeninger forpligtet sig til at overvåge og arbejde for at øge biodiversiteten ved at kanalisere den nye viden og nye erfaringer ind i driften og nye projekter.

“Naturen kommer hurtigt af sig selv, når den får lov,” fortæller Kristine Kjørup Rasmussen, som er biodiversitetsansvarlig hos landskabsarkitekterne SLA og står bag analysen. Hun er særligt overrasket over variationen i bunddækkerne i bydelens vandløb. “Det indikerer en rigtig fin natur, at de er kommet så hurtigt, som de er,” bemærker hun og fremhæver Byfælleden i Arenakvarteret. 

Her har over halvdelen af arterne nemlig slet ikke været blandt den udsåede frøblanding. De er i stedet indvandret fra Kalvebod Fælled.

Ørestad er anderledes
Ifølge Kristine Kjørup Rasmussen er byudviklingen i Ørestad anderledes. Grundejerforeningerne repræsenterer nemlig grundejerne – og derigennem beboerne og bydelens erhvervspladser. 

Dertil har alle fire foreninger været enige om ambitionsniveauet. Ifølge Kristine Kjørup Rasmussen gør den borgerdrevne struktur Ørestad til en progressiv bydel, fordi fokus i langt højere grad end normalt er rettet mod borgernes livskvalitet. “Det kan man mærke på den bæredygtige drift og udvikling,” fortæller hun.

Fakta om verdensmål nr. 15: Livet på land

Grundejerforeningerne indarbejder følgende delmål i drifts- og udviklingsprojekter:

Delmål 15.1: Sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtig brug af økosystemer.

Delmål 15.2: Fremme bæredygtig forvaltning af alle typer af skove samt øge skovrejsning og skovplantning.

Delmål 15.5: Begrænse forringelsen af naturlige levesteder, samt stoppe tab af biodiversitet og beskytte og forhindre udryddelsen af truede arter.

Delmål 15.8: Forhindre indførelsen og begrænse indvirkningen af naturfremmede arter i økosystemer.

Delmål 15.9: Integrere økosystem- og biodiversitetsværdier i national og lokal planlægning og i udviklingsprocesser.

Bydrift skal understøtte biodiversitet

Ørestads grønne anlæg er stadig unge, men de rummer allerede fine naturkvaliteter. Samtidig er der stort potentiale. Fremfor at arbejde mod naturen, skal driften nemlig arbejde med naturen, hvilket vil skabe plads til den naturlige dynamik, som skal øge biodiversiteten i byområderne. Men hvilke driftsindsatser vil gøre den største forskel? Det er lige præcis det, grundejerforeningerne er ved at finde ud af. I 2020 og 2021 har driften nemlig afsat midler til dokumentation, evaluering og tilpasning af de nye tiltag, som prøves af.

Afprøver nye driftstyper
Allerede sidste år lod driften græsset vokse sig højt og vildt i to pilotområder i Byparken og på Grønningen. Forsøget fortsætter igen i år. I pilotområderne bliver græsset nu kun slået én gang om året, hvilket både tiltrækker insekter og sørger for, at nye plantearter blomstrer og sætter frø. Samtidig luger gartnerne kun nye arter ud, hvis de er invasive, og der afsættes flere midler til at overvåge og tilpasse levestederne for truede arter.

Desuden er der kommet øget fokus på at få flere bede, som er ekstra næringsfattige og vældig blomsterrige. Det skaber nemlig gode levevilkår for arter, der foretrækker den slags forhold. Det betyder fx, at disse bede ikke er blevet gravet op i foråret. I stedet får den naturlige dynamik forrang – til stor glæde for de bier, som bor i jorden.

Som på land, så i vand?
Torsdag i sidste uge begyndte Ørestad Vandlaug en undersøgelse af biodiversiteten i den Landskabelige Kanal, som snor sig igennem Grønningen. Vandplanter og fisk overvåges allerede i samarbejde med Rambølls biologer, men nu tager Vandlauget næste skridt. I samarbejde med SLA skal smådyr og insekter i kanalerne nemlig registreres. Idéen er at undersøge, om tiltagene på land også påvirker livet under overfladen. Undersøgelsen skal give driften et mere dækkende billede af dyre- og insektlivet i og omkring kanalerne.

Partnerskaber er sociale og lokale

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: