lørdag 4 juli 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Snart er der skolecykelsti til børnene i City

stibro cykelsti 0516Ved skolestart 2020 kan elever på Kalvebod Fælled Skole køre på en ny dobbeltrettet cykelsti helt fra Byparken i Ørestad City.

Den nye cykelsti løber langs med Center Boulevard, over Arne Jacobsens Allé og hen til stibroen over motorvejen. Den nye cykelrute skal især hjælpe de børn, der sidste år blev forflyttet til Kalvebod Fælled skoles skoledistrikt, selv om de bor tæt på Ørestad Skole. 

Trafik- og Miljøforvaltningen er i gang med konkrete projekter for mere sikre skoleveje i Ørestad, først og fremmest mellem Ørestad City og Ørestad Syd.

 En udfordring for den nye sikrere cykelvej er, at eleverne allerede har fundet andre veje at komme frem og tilbage fra skole på, f.eks. ved at skrå over parkeringspladsen mellem Cabinn og Field’s og tage elevatoren op til Ove Arups Vej, der fører over til Kalvebod Fælled Skole. Men den skolevej skaber farlige vejkrydsninger ved Edvard Thomsens Vej og Arne Jacobsens Allé. Og kommunen har ikke p.t. planer om at laver fodgængerovergange eller andre tiltage ved Arne Jacobsens Allé.

“Forvaltningen har ikke specifikke tællinger på skoletrafikken, men har modtaget mange henvendelser om krydset Center Boulevard/Arne Jacobsens Allé, som ikke opfattes trygt. Med et sammenhængende cykelstinet og et signalanlæg, der er indrettet til trafikken, er det forvaltningens forventning, at mange skolebørn, og deres forældre vil prioritere den nye skolevej frem for at skulle benytte en elevator i Fields, som ikke er særlig hensigtsmæssigt, hvis man har en alternativ god cykelrute,” udtaler Enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen, Søren Kastoft, til Ørestad Avis.

Cykelkrydset på Ove Arups Vej har tidligere været omtalt i Ørestad Avis, og her lover forvaltningen, at der i løbet af 2020 vil blive set på problemerne, såfremt der kan findes de nødvendige midler. 

Trafik- og Miljøforvaltningen planlægger også at stien frem mod stibroen deles op til hhv. gående og cyklende. Desuden vil der også blive etableret et fartbump på Ejler Billes Allé.

Kultur:

Godt liv:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: