mandag 20 januar 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Spørgelyst på nabomøde

nabomoede oerestad syd ult 2019 anne skovbro 126. november afholdt By & Havn endnu engang nabomøde i Ørestad Syd. Cirka 75 beboere var mødt op og de nhørte oplæg om status på infrastruktur, samarbejde og overdragelse til grundejerforeningen samt status på Naturpark Amager, Byens Hus og midlertidige byrum. Bagefter var der snak ved fire temaborde. Herunder kan du læse beboernes spørgsmål og By & Havns svar på nogle af de emner, der blev diskuteret:

Skraldeordningen fungerer ikke.
Affaldshåndteringen administreres af Københavns Kommune. Vi vil derfor anbefale dig at tage kontakt til dem.

Vil P-hus Richard Mortensen forsat være forbeholdt beboerne, eller åbnes det op for andre og gæster?
Vi har forlænget forsøgsperioden og netop besluttet, at ordningen fortsætter så længe, at der er ledig kapacitet i P-hus Robert Jacobsen, og indtil P-hus Asger Jorn er etableret.

Adgangsvejen til Kalvebod Fælled tæt på Byfælleden er meget mudret og svært fremkommelig, især når man kommer på cykel. Kan der gøres noget for at forbedre adgangen?
Det er Naturstyrelsens område. Henvendelse skal derfor ske til Naturstyrelsen.

Casa har forladt deres byggeplads (byggefelt 3.6) med en masse skrald, nede på spidsen.
Vi har kontaktet CASA og bedt dem løse problemet snarest muligt.

Der er flere af lysene i jorden på Kanalpladsen, der ikke virker.
Lysene i betonen på Kanalpladsen vil blive efterset.

Der er defekte lys på Promenaden.
By & Havn har efterset lysene efter nabomødet, og vi har rettet henvendelse til Københavns Kommune, der sammen med By & Havn vil finde en løsning. Drift, byggepladser og gadebelysning

Signallysene i krydset mellem Ejler Billes Allé og Else Alfelts Vej er rødt alt for længe.
Vi er i gang med at undersøge, hvordan lysreguleringen kan optimeres.

Hvornår vil P-huset ved Nordre Fælled Kvarter blive opført?
P-huset vil blive opført i forbindelse med at grunden sælges, og det kan vi ikke på nuværende tidspunkt sige, hvornår den bliver. Når byggeriet går i gang vil dem, som i dag parkerer på de pladser der er på grunden (Nordre Fælled Syd), skulle parkere på parkeringspladsen på den anden side af Hannemanns Allé frem til, at P-huset er opført. Kan i sætte flere skraldespande op på Kanalpladsen?

nabomoede oerestad syd ult 2019 heidi olesenKan i sætte flere skraldespande op på Kanalpladsen?
Dette er Grundejerforenings område. Vi vil derfor anbefale dig at tage spørgsmålet op med GFS Ørestad. http://orestad.net/kontakt.html

Der er meget få el-ladestandere i Ørestad Syd, kommer der flere?
By & Havn vil gerne være med til at fremme udbredelsen af elbiler, og vi gør os mange overvejelser om, hvordan vi gør dette bedst muligt under hensyn til både forbrugere, teknologisk udvikling og miljøet.
Der kommer flere ladestandere, så vi kan imødekomme den forventede efterspørgsel. Vores mål er at sikre, beboere, virksomheder og besøgende nem adgang til ladefaciliteter.
Pt. arbejder vi med en samlet strategi for opladning af elbiler i By & Havns parkeringsanlæg. Vi undersøger ladebehov og lademønstre. Vi analysere bl.a. markedsforholdene, kapacitet og den teknologiske udvikling.

Vi er opmærksomme på, at beboerne i Nordre Fælled Kvarteret har langt til en ladestander. Det vil være vores næste indstatspunkt i Ørestad Syd.

Hvornår lukker parkeringspladsen ved Ejler Billes Allé og Else Alfelts Vej?
På nuværende tidspunkt er det planen, at parkeringshuset skal ligge på hjørnet af Ejler Billes Allé og Richard Mortensens Vej, og at det skal stå færdigt i slutningen af 2023. Frem mod at P-huset står færdigt, vil parkeringspladsen ved Ejler Billes Allé og Else Alfelts Vej gradvist lukke ned. Halvdelen af pladsen lukker således i midten af 2020, et halvt år derefter lukker halvdelen af de resterende pladser, og pladsen lukker endeligt i 2023.

Kan I gøre noget ved lyset fra P-hus Ejler Bille?
I P-huset Ejler Bille er der to typer belysning. Tryghedsbelysningen i midten af huset er af tryghedshensyn tændt hele tiden. Endvidere er der kørebelysningen. Kørebelysningen tændes kun på den etage, hvor man kører. Med tiden så vil beplantningen også skærme for lyset.

Parkering i midterrabatten på Asger Jorns Allé og Ejler Billes Allé?
Asger Jorns Allé er overdraget til Københavns Kommune, og de har oplyst, at de vil øge vagtrunderingen på strækningen. Ejler Billes Allé er endnu ikke overdraget, og her sikrer vi, at Europark øger rundering, så parkering i midterrabatten forhindres fremadrettet.

Vil P-hus Richard Mortensen forsat være forbeholdt beboerne, eller åbnes det op for andre og gæster?
Vi har forlænget forsøgsperioden og netop besluttet, at ordningen fortsætter så længe, at der er ledig kapacitet i P-hus Robert Jacobsen, og indtil P-hus Asger Jorn er etableret.

Hvornår forventes kirkebyggeriet at gå i gang?
På nuværende tidspunkt forventer vi, at byggeriet går i gang i 2023.

Kan der etableres midlertidige byrum på nogle af erhvervsfelterne ud mod Ørestads Boulevard?
Det felt, vi havde kig på ved Domea, skal der ligge en midlertidig daginstitution. Vi indretter midlertidige byrum, hvor det giver mening i forhold til tidsperspektiv, beboernærhed og omkringliggende byggepladser.

Hvad skal der ske med hjørnegrunden i svinget ved Ørestads Boulevard?
Der skal ikke bygges her. Vi kigger på muligheden for at forskønne grunden.

Hvor mange parkeringspladser kommer i parkeringshuset ved Ejler Billes Allé (byggefelt 1.6)?
Der kommer omkring 200-240 parkeringspladser.

Hvad skal der ske ved grunden nord for Hein Heinsens Plads?
På sigt ventes en del af arealet brugt som udeareal for den permanente børneinstitution, der skal bygges nord for P-huset. Resten af grunden skal udlægges til grønt område. Tidsplanen for det kendes ikke p.t. Nogle beboere er generet af grus, der hvirvler op fra grunden. Vi vil undersøge muligheden for en midlertidig løsning, der kan afhjælpe problemet.

Grundene langs med Ørestad Boulevard. Hvad skal der ske med dem?
I første omgang forventer vi, at der skal etableres en midlertidig børneinstitution. Derefter skal det afgøres, hvad der derefter skal bygges på grundene.

Opsang på nabomøde: Brug de lokale muligheder

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: