fredag 6 december 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Avlu-formand: Den store grønne nabo er ikke nok

naturpark degn udsigt oktoberSelv om Ørestad har Københavns største naturormåde som nærmeste nabo, er der behov for mere grønt i bydelen, mener lokaludvalgsformand André Just Vedgren.

Ørestad er den bydel i København der har den bedste adgang til det største grønne område i København; nemlig Naturpark Amager med de to fælleder Amager og Kalvebod Fælled.

Men naboskabet til naturparken er ikke det samme som at have og leve i et grønt byliv. Det mener formand for Amager Vest Lokaludvalg, André Just Vedgren.
"Her på Vestamager er vi fordoblet i befolkningstal, siden man gik i gang med at bygge Ørestad, og det er alene sket ved konvertering af de grønne områder på fællederne til byggeri, så man kan sige at vi har fået meget mindre grønt til mange flere mennesker," siger han til Ørestad Avis.
Ifølge André Just Vedgren er 'der meget gråt og trist at se på' når folk bevæger sig i Ørestad i hverdagen.
"Arenakvarteret er for eksempel blevet overraskende mere urbant, end den grønne profil, der lå i planerne. Selvfølgelig skal det grønne lige have lov til at vokse op, men jeg synes stadig, at det er vigtigt at sikre, at der er grønt lige der hvor man går, og hvor man bor."

andre just vedgren webGodt for øjnene
Amager Vest Lokaludvalg har slået til lyd for flere grønne områder i lokaludvalgets høringssvar til Københavns Kommunes nye Kommuneplan 2019. Her har lokaludvalget undersøgt beboernes holdning til behovet for grønne områder. Naturligt nok var der mange beboere på brokvartererne på Amager, der mente, at der burde være flere grønne områder i deres nærhed, men også mange beboere i Ørestad mener at de mangler grønne områder, siger formanden.
“Det er næsten en karikatur, at sige, at grønt er godt for øjnene, men der ligger noget i det. Der er noget mental sundhed ved at have noget grønt i hverdagen. Ørestad ligger tæt på grønne områder, men det er også vigtigt, at der er grønt, der hvor man bor og færdes,” siger André Just Vedgren.

Friarealer
Han er med på, at der måske stadig er nogle år til, at det grønne i bydelen er vokset til. Men han advarer om, at de grønne områder konstant er under pres.
"Vi ser desværre en tendens til, at friarealer ikke bliver lagt ud på helt samme måde, som du og jeg ville tænke som grønne arealer. For eksempel indgår cykelparkering i beregningen af friarealer, og friarealer kan ligge på toppen af bygninger og bruges som erstatning for friarealer i terræn.”
Men naturen er jo kun få hundrede meter borte; er det ikke bare forkælelse, at naturen skal være lige udenfor hoveddøren?
“Jeg synes, at det, der er vigtigt at naturen er der i hverdagen, og ikke er et projekt for weekenden, eller når man har tid i ferien. Vi ved, det har betydning for folks sundhed, også den mentale sundhed. Vi ved nu, at klimaforandringerne kan skabe såkaldte 'urban heat islands' i bykvarterer uden grønne områder. Her kan ældre og svagelige begynde at dø af luftvejssygdomme før tid. Det grønne har også en betydning for sundheden.”

Etagemeter til forhandling
Selv om Ørestad efterhåndener fuldt udbyggget, mener André Just Vedgren alligevel, at det er værd at kæmpe for grønne rum mellen bygningerne, f.eks. i Ørestad Syd.
“Vi har tidligere set, hvordan man kan flytte rundt på områder. For eksempel blev Arenakvarteret gjort lavere og mere luftigt ved at mindske omfanget af Byfælleden. Så selv om nogle kigger stift på omfanget af etagemeter, så kan man stadig øge de grønne områder ved at bygge højere,” påpeger han.
André Just Vedgren fremhæver Byparken i Ørestad City som et godt eksempel på, hvordan beboerne kan blive enige om at udvikle en fælles park med kunst og aktiviteter. I Ørestad Syd omslutter karréernbe hver deres eget grønne element, og det kan gøre det sværere at motivere de nye beboere til at finansiere grønne områder uden for deres egen karré.
“Vi er nødt til at sige, at vi alle skal bidrage. Og i planlægningen bør man stille krav, om f.eks. grønne facader, eller anlæg af grønne områder. Det er altid nemmere at tage forhandlingen inden der er bygget noget. Det er meget svært at gøre noget når først alt er bygget til".

Blå succes
Helhedsplanen for Ørestad har også et blåt element - vand. Og her er André Just Vedgren godt tilfreds med, hvordan søerne og kanalerne i Ørestad fungerer.
“De er selvfølgelig en del af skybrudssikringen, men også med til at give oplevelser. Jeg synes, det blå element er løst fint. Jeg tror, det er meget få områder, der har så meget vand tæt på, som vi har i Ørestad. Udfordringen er at få folk gjort opmærksomme på de aktiviteter, der allerede i dag findes for lån af både, kajakker og andre aktiviteter. Skolerne bruger det allerede, men man kan gøre meget mere, og der er overraskende mange forskellige fisk og andet dyreliv i forbindelse med kanalerne,” siger han.

DE FEM PEJLEMÆRKER
Amager Vest Lokaludvalg (AVLU) har udstukket fem pejlemærker, som Københavns Kommune bør orientere sig efter:
I boligområder i udvikling skal der udlægges nye grønne områder svarende til 110m2 pr. boligenhed.
Alle borgere i København skal have adgang til et grønt offentligt byrum indenfor 300 meter af deres bolig.
Cykelparkering skal ikke indgå i beregning af friarealet for boliger.
Krav om artsvariation på friarealer.
Alle træer, der fældes, skal erstattes indenfor lokalplanområdet.

Læs hele høringssvaret på www.avlu.dk

Hvor blev de grønne områder af?

Mangler der grønne frirum i Ørestad?

Tre nye grønne byrum i Ørestad Syd

 

 

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme