torsdag 5 december 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Svensk modetøjsgigant på vej til Field’s

lindex fields onlineTil efteråret åbner den svenske tøjkæde Lindex sin første butik i Danmark - i Field's

Field’s får endnu en modebutik når svenske Lindex åbner i centret til efteråret. Hidtil har Lindex kun solgt tøj til danskerne online, men nu skal det prøves med en rigtig butik. Butikken bliver på 700 kvadratmeter og kommer til at ligge 'centralt i centret', fremgår det af en pressemeddelelse.

Lindex har fokus på bæredygtige materialer og bliver indrettet efter kædens nyeste koncept, som omfatter både dametøj, børnetøj, lingeri og kosmetik.

Lindex har over 470 butikker i 17 forskellige lande samt webbutik i 30 lande. Kæden er bedst repræsenteret i Norden med 201 butikker i Sverige, 99 i Norge, 68 i Finland, 6 på Island – men indtil nu ingen i Danmark.

Åbningen af butikken i Field’s sker i samarbejde med den islandske franchisetager LDX 19, som i dag driver seks Lindexbutikker samt e-handel på Island.

Der er endnu ikke en fast dato for, hvornår den nye butik åbner.

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme