lørdag 20 juli 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Ørestad-byggeri vinder designpris

upcycle studio 2019 onlineDet bæredygtige byggeri Upcycle Studios har netop vundet en Danish Design Award

• Genbrug er in - især, hvis det også er flot udført. Det er ifølge juryen til Danish Design Award lige præcis, hvad Upcycle Studios er. Derfor har de netop belønnet Upcycle Studios med en Danish Design Award i kategorien Save Ressources. Byggeriet er opført af Arkitektgruppen og NREP med Lendager Group og MOE som arkitekter.
Byggeriet anvender for en meget stor del byggemateriale fra andre byggerier, der ellers ville være smidt ud. Således er den beton, som væggene er støbt i overskudsbeton fra Metrobyggeriet, og de store vinduespartier hentet fra et byggeri i Aalborg og cycled up, så de overholder de gældende krav til lyddæmpning og energi.
“Løsningen viser, hvordan man kan skabe en cirkulær økonomi med nye bygninger fra “upcyclede” materialer. Byggesektoren genererer store mængder affald – godt en tredjedel af verdens affald kommer fra byggeriet. Projekter, der adresserer denne udfordring, er nødvendige og vigtige. Ideen er i sig selv ikke ny, men Upcycle Studios er et konkret eksempel på godt design, innovativ brug af materialer og en dokumentation af processen, der er yderst prisværdig, og gør det muligt for andre at følge efter,” hedder det i juryens bedømmelse.
Upcycle Studios er opført i 2018, og de første beboere er allerede flyttet ind.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme