tirsdag 20 august 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Flugtbil fra drab stjålet i Ørestad

audi sq5 tdi onlinePolitiet formoder at en sort Audi fra Ørestad har været brugt i forbindelse med et drab i Rødovre lørdag 4. maj

• En 36-årig mand blev lørdag aften lidt før kl. 22 4. maj skudt og dræbt på Løvevej i Rødovre. De ukendte gerningsmænd forsvandt fra stedet i en stor sort bil. En sort Audi blev kort tid efter drabet fundet udbrændt ved Hedehusene, og politiet er sikre på, at det er den samme bil, som vidner har set køre fra gerningsstedet.

Det viser sig, at den sorte Audi er stjålet fra et parkeringshus på C. F. Møllers Allé i Ørestad 24. eller 25. marts. Der er tale om sort Audi SQ5 3,0, registreret første gang i Danmark i 2015.

Torsdag 8. maj appellerede Københavns Vestegns Politi om oplysninger fra folk, der så den sorte Audi. For eksempel på Løvevej i Rødovre lørdag aften eller ved Stærkendevej i Hedehusene.  Også iagttagelser af bilen i dagene op til 4. maj er efterforskerne interesseret i at høre om, fremgår det af en pressemeddelelse.

Efterforskningsleder Henrik Hougaard vil gerne høre fra vidner, som eventuelt har set noget mistænkeligt i forbindelse med tyveriet af bilen i parkeringshuset.

Henrik Haugaard tilføjer, at efterforskningen sker i samarbejde med andre politikredse på Sjælland, men derudover ønsker han ikke at frigive flere detaljer på nuværende tidspunkt af hensyn til den videre efterforskning.

Vidner kan kontakte Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 4386 1448.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme