onsdag 19 juni 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Kommende vinbar-ejer overvældet af interesse

stig thorsteinsson tomme lokaler onlineIndehaveren af ny vinbar i Ørestad Syd havde bedt om 30.000 kr. i støtte, men fik tre gange så meget

• Interessen for den nye vinbar i Ørestad Syd, Thorsteinsson’s er ganske overvældende og kommer helt bag på indehaveren Stig Thorsteinsson. I forbindelse med annonceringen af åbningen havde han lagt en række tilbud op på Coops Crowdfunding, hvor interesserede kunne købe vinsmagninger med rabat på forhånd. Skulle smagningerne og rabatten udløses, skulle Stig Thorsteinsson rejse mindst 30.000 kroner i løbet af en måneds tid. Men interessen har været så stor, at kampagnen gav over 90.000 kroner eller tre gange så meget, som han oprindeligt havde håbet på.
“Det er en overvældende interesse. Det gik jo stærkt til sidst Jeg ved jo endnu ikke, hvem, der har købt, men jeg håber meget, at det er folk fra lokalområdet. Det er jo det, jeg er mest interesseret i,” siger en glad indehaver.

Læs også: Endelig: Vinbar åbner i Ørestad Syd

Den store interesse får ikke den kommende vinbarejer til at ryste på hænderne.
“Det giver kun glæde over, at der kommer nogen, og for mig er pengene mere værd up-front end i driften, når man starter noget op, og alle de lokale, jeg har mødt, virker også glade.”
Endnu har han ikke overtaget lokalerne helt, men er dog i fuld gang med indretningen, hvor der både skal snedkereres bænke og bar og samles stole og borde.
“Jeg glæder mig til, at det hele er faldet på plads, og vi er færdige, og vi kan tage imod gæsterne,”

I øjeblikket sigter Stig Thorsteinsson mod en åbningsdato omkring 24. maj, men en endelig dato vil blive meddelt senere.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme