lørdag 20 juli 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Fællesgrill giver boligejendom guld i bæredygtighed

dgbn kunstnerkarreen christian olsson mette qvistDet sker meget sjældent, at boligejendomme får guld efter bæredygtighedsnormen DGNB, men karré i Ørestad er lige blevet det

• De kommende beboere i Kunstnerkarréen i Arenakvarteret har noget at se frem til. Umiddelbart er det nemt at se, at byggeriet har mange flotte detaljer og et spil i murstenene, der ikke ses ofte i boligejendomme eller i Ørestad overhovedet. Men indvendigt er der også kælet for kvaliteten, detaljerne og ikke mindst bæredygtigheden. Det så meget, at byggeriet netop har modtaget en bæredygtighedscertificering fra DGNB i guld.
“Vi er gået skridtet videre, end man normalt ser i udlejningsejendomme og faktisk fået lavet målinger på, at der ikke sker afdunstning af skadelige stoffer fra eksempelvis vægge eller fuger. Det er der måske ikke så mange, der lige tænker på, når de flytter i noget nyt, men det kan være et problem,” fortæller projektudviklingsdirektør i PensionDanmark Christian E. Olsson.
Han fortæller for eksempel om en fuge i trapperummet, hvor den almindeligt anvendte fugemasse afgav gasser, som ikke faldt inden for rammen til en guldcertificering, så entreprenøren måtte både på jagt efter en ny fugemasse og en fugemand, der var i stand til at påføre den. Til gengæld har målingen efterfølgende vist, at der ingen afgasning finder sted.
En anden detalje, som beboerne kan se frem til, er det store grill-anlæg, der er placeret centralt i gårdmiljøet, og som også har været med til at kunne give byggeriet ekstra point i guld-jagten.
“Det er vigtigt, at der er mulighed for at have et socialt samvær og et rum, hvor man kan mødes, så derfor har vi prioriteret at for eksempel lave grillen, som vi allerede har haft i brug ved et åbenthus-arrangement,” fortæller Christian E. Olsson.
Omkring halvdelen af lejlighederne er udlejet.

Adm. dir. i Green Building Council, Mette Qvist sammen med projektudviklingsdirektør Christian E. Olsson fra PensionDanmark ved grillen, der har været med til at give Kunstnerkarreen ekstra bæredygtighedspoint.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme