torsdag 25 april 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Overfald med brosten i Ørestad City

blaa blink politi onlinePå det seneste er flere beboere overfaldet i og omkring Ørestad City. Politiet efterforsker sagerne

• En mand på en sort cykel slog tilsyneladende helt umotiveret en brosten i hovedet på en mand, der gik på en sidevej til Ørestad Boulevard. Overfaldsmanden havde en grøn plastkasse på bag på cyklen. Ofret fik svære slag i ansigtet og hovedet, men slap uden brud.

"Vi kan bekræfte, at vi i går fik en anmeldelse om, at en person ved middagstid var blevet overfaldet på en sidegade til Ørestad Boulevard. Den forurettede har forklaret, at han fik kastet en brosten i hovedet," oplyser vagthavende til Ørestad Avis.

Københavns Politi oplyser endvidere, at de er i fuld gang med at efterforske sagen og lige nu ikke kan oplyse yderligere – heller ikke, om der skulle være forbindelse til andre sager i området.

For godt en måned siden oplyste en anden Ørestad-beboer på facebook, hvordan han var blevet overfaldet af en mand, der kom cyklende med en mælkekasse på bagagebægeret. Ved den lejlighed beskrev beboeren, at overfaldsmanden var iført en blå kedeldragt og tilsyneladende holdt til i området ved golfbanen og talte engelsk. Yderlig en beboer oplyser på facebook, hvordan han er blevet overfaldet i forrige uge, men denne gang var det med en jernstang. Heldigvis fik han ingen yderligere skader ved slaget.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme