tirsdag 26 marts 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Retssag om p-priser i Ørestad har lange udsigter

parkeringsforening 06186Først hen mod sommeren 2020 kommer Ørestads parkeringspriser for retten

• Med et tilsagn om fri proces i lommen må Ørestad Parkeringsforening alligevel væbne sig med tålmodighed, før de får rettens afgørelse, om parkeringspriserne i Ørestad er ulovlige og bør følge priserne i andre kvarterer i København.

Læs også: Ørestads parkeringspriser kommer for retten

I Ørestad er det By & Havn, der står for parkeringen og sætter priserne. By & Havn har flere gange fastholdt, at parkeringspriserne afspejler udgifterne, og at By & Havn i virkeligheden sætter penge til på etablering og drift af parkeringsfaciliteter. By & Havn har også holdt fast i, at parkeringspriserne har været kendte og oplyst for alle, der er flyttet til Ørestad.

Læs også: By & Havn: Vi sætter penge til på parkering i Ørestad

Trods det har Civilstyrelsen givet Ørestad Parkeringsforening (ØPF) fri proces til at få prøvet forholdene ved retten, og frem for at gå efter By & Havn har Ørestad Parkeringsforening med Kirsten Lindberg Andersen i spidsen valgt at gå efter By & Havns ejere, der for 95 procents vedkommende er Københavns Kommune. De sidste fem procent ejes af Staten. 

Ifølge en sagsbeskrivelse, som parkeringsforeningen har fået fra deres advokat, vil der i løbet af foråret blive indleveret en stævning til retten mod Københavns Kommune og Økonomi- og Indenrigsministeriet. 

Retten vil herefter bede de sagsøgte om at komme med deres svar, hvilket typisk vil ske med en frist på fire uger. Fristen kan dog forlænges, oplyser advokaten i et brev til Kirsten Lindberg Andersen

Efter afgivelse af svarskrift kan retten så bestemme, om der skal udveksles yderligere processkrifter mellem parterne. En sådan trafik af skrifter, vurderer advokaten, vil først være afsluttet i efteråret 2019. Så er det tid til beramningen af sagen for retten, hvilket i øjeblikket tager mellem 6 - 9 måneder. Hvis processkriftudvekslingen ikke tager længere tid, betyder det, at sagen først kan komme for retten i løbet af sommeren 2020.

"ØPF's advokat har nu fremsendt redegørelse vedr tidfristen på de fire damers fri proces. Det viser sig, at det er en stor sag. Sager af sådan en karakter har et langt forløb i retsvæsenet, vi må blot have tålmodighed og håbe på, at de fire damer og alle bilisterne i Ørestad får et godt resultat i 2020. ØPF's bestyrelse vil løbende orientere, når nyt foreligger," siger Kirsten Lindberg Andersen.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme