torsdag 17 januar 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Trafikprojekter i Ørestad reddet

koerestolKøbenhavns Kommunes anlægsstop rammer Ørestad. Et projekt for fortov på Center Boulevard er taget af budgettet. Det samme gælder færdiggørelsen af byskoven på Selinevej. Til gengæld blev en pakke på 4,9 mio. kroner til trafikforbedringer for handicappede i Ørestad reddet under de sidste forhandlinger i mandags

 • Det er regeringens såkaldte anlægsloft for kommunale anlæg, som betyder at Københavns Kommune skal barbere det samlede anlægsbudget ned fra 3,7 til 2,9 mia. kroner i 2019. Teknik- og Miljøforvaltningen skal holde for med en halvering af anlægsbudgettet fra 1.008 mio. kroner til 513 mio. kr. i 2019.

I december begyndte politikerne at drøfte, hvilke projekter der skal sættes i bero. Og på Teknik- og Miljøudvalgets møde mandag 7. januar vedtog et flertal i udvalget at standse omkring 100 planlagte projekter. For Ørestads vedkommende betyder det at:

- Projekt Sikker Skolevej i Ørestad (6 mio. kroner) er reddet.

- Projekt 'Tiltag på handicapområdet - kortlægning og anlæg af højst prioriterede indsatser for færdselshandicappede i Ørestad' (4,98 mio. kroner) er reddet.

- Projekt manglende fortov på Center Boulevard frem til C. F. Møllers Allé er UDSAT

- Projekt Byskov Selinevej - færdiggørelse (1,79 mio. kroner) er UDSAT

Ørestad Avis vender tilbage med mere information om de enkelte projekter.

“Det har været en hel uoverskuelig situatitionen at skulle stoppe for ca. 500 mio. pga regeringens anlægsloft. Det er anlægsprojekter, som alle er vigtigte for, at København skal fungere som by, og som alle har en fået en bevilling. Det er projekter, som er vigtige for, at København kan blive bæredygtig og CO2 neutral,” siger Klaus Mygind (SF) til Ørestad Avis.
Det var et flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti som vedtog den endelige liste over udsatte projekter. Enhedslisten og Alternativet stemte imod.

Ørestad var  lovet en fremtrædende plads i kommunens indsatsplan for handicappede i 2017. Her blev der afsat 5 mio. kroner alene til forbedringer for handicappede i Ørestad. Kommunen erkendte nemlig, at Ørestad er anlagt uden større hensyntagen til handicappede borgere. 'Forholdene i Ørestad er særligt problematiske, da bydelen er anlagt på baggrund af en designmanual, der er udarbejdet i en periode, hvor der var mindre fokus på tilgængelighed', stod der i et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i forbindelse med den oprindelige budgetbevilling.

Læs også: 5 millioner til bedre tilgængelighed i Ørestad

Læs også: Ørestad oplevet i kørestol

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.