torsdag 17 januar 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Regnbuer lyser op på Grønningen

vinterlys groenningen Jette Hye Jin Mortensen 2018 onlineTo installationer af lyskunstneren Jette Hye Jin Mortensen lyser op på Grønningen i Ørestad Nord

På Grønningen mellem Islands Brygge Station og DR Byen kan man igen i år opleve spændende lyskunst, der lyser op i den mørke tid. I år er det lyskunstneren Jette Hye Jin Mortensen, der med to installationer spænder et regnbuelys ud over den ellers vintermørke eng. 

"Udgangspunktet var at skabe lyskunst i et område, hvor folk både bor og arbejder, og hvor den meget monumentale arkitektur er dominerende. Jeg ville gerne skabe forbindelse til naturen og vandet i området og få det ned på jorden til den menneskelige skala som modspil til den store arkitektur. Derfor starter lyset helt nede på jorden og fanges ind af de transparente net, som har en blødere og mere feminin, kropslig karakter end fx glas, fordi vi jo har erfaringen af at bære stof på huden. På Grønningen, som er et beboelsesområde, kan man opleve kunsten i forhold til kroppen – man kan gå rundt i installationen og ind foran lyset, lege og opleve farverne, der rejser rundt på de transparente net," forklarer hun om sit værk.

vinterlys groenningen Jette Hye Jin Mortensen 2018 2 online

Læs også: Hele Ørestad tænder for alvor op til jul

Vinterbelysningen er realiseret af Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter og sat op af Engelbrecht Construction. Værkerne er en del af Copenhagen Light Festival til februar. Ti den tid vil Jette Hye Jin Mortensen invitere til workshop om lysets farver i prismer og videnskaben bag lys i samarbejde med fysiker Anders Thorseth fra DTU Fotonik. Det foregår på Tietgenkollegiet 3. februar kl 16.30-18. 

Fotos: Marcus Frostholm/GFS Ørestad

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.