torsdag 15 november 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Nu åbner det første P-hus i Bellakvarter

Bella p hus online

Snart åbner det første P-hus i Bellakvarter, der får plads til meget mere end blot biler, motorcykler og cykler

⋅ Et p-hus i Bellakvarteret har været efterspurgt længe og fra 1. november kan beboerne i området se frem til at kunne parkere i det nye p-hus på hjørnet af Ørestad Boulevard og Dea Trier Mørchs Vej i Bellakvarter.

Indkørslen til P-huset kommer i første omgang til at foregå ad den nye Dea Trier Mørchs Vej i Bellakvarter.

”Svingbanerne til P-huset fra Ørestads Boulevard er lige nu ved at blive etableret. Vi forventer at åbne svingbanen fra nord medio november mens svingbanen fra syd forventes åben medio december. Indtil da er der indkørsel til P-huset fra den nye Dea Trier Mørchs Vej i Bellakvarter,” fortæller Projektchef Bo Larsen.

Parkeringshuset servicerer Bellakvarter og det nye erhvervsområde Bella Business, men er også offentligt tilgængeligt for resten af Ørestad.

Det nye P-hus, der meget oplagt har fået navnet P-hus 1, rummer 445 nye P-pladser til biler, hvoraf seks af pladserne senere bliver etableret med mulighed for opladning af el-biler. Derudover er der udlagt fire MC P-pladser. I stueplan er der adgang til 392 cykelparkeringspladser, ligesom der i stueplan også planlægges en række udadvendte og interaktive funktioner.

Bella p hus2 online

”P-huset kommer også til at rumme storskraldsrum med en integreret byttecentral, hvor man som beboer kan bytte møbler og boligartikler, som man ikke længere bruger. Samtidig arbejder vi på at skabe nogle sociale samlingspunkter og udadvendte rum i parkeringshuset. Det kan fx være en boldbane eller et cross-fit rum. Jeg kan dog endnu ikke løfte sløret for, hvad der helt præcist kommer til at være. Funktionerne er stadig i planlægningsfasen og etableres senere i projektet,” fortæller projektchef Chris Ammitzfeldt.

P-hus 1 er blot det første p-anlæg i en række på fire, der skal give en samlet kapacitet på  3000 parkeringspladser i Bellakvarter med en ekstra parkeringskapacitet på op til 1300 parkeringspladser til Bella Center Copenhagen.

Det næste P-hus i Bellakvarter kommer til at ligge i den sydlige ende af bydelen tæt på Bellarækkerne og forventes klar til ibrugtagning efter sommerferien 2019.

Fakta
Størrelse 13.958 m2
Højde: 22,5 meter
Etager: 7 etager med splitlevel funktion
P-pladser: 445 P-pladser, 4 MC-pladser og 392 cykelpladser
Åbner: 1. november 2018

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.