torsdag 18 oktober 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

To veje og fire lyskryds snart klar i Ørestad Syd

orestad byggeri genre 4Ørestad Syd opleves af mange som et kaos af lastbiler og byggepladser. Men snart er to veje færdige og fire lyskryds på plads. Byggeaktiviteten vil dog vare noget tid endnu, og i perioder vil andre veje være lukket af, fortæller Hans Vasehus, anlægschef og havnebygmester i By og Havn

• Der er i den grad gang i byggeriet i Ørestad Syd. Mange byggefelter skaber trafik af lastbiler og varevogne. vejafspærringer og hegn gør det svært at færdes i bydelen som fodgænger og cyklist. I  sommer åbnede Kalvebod Fælled Skole for alle klassetrin. Mange af eleverne bor i den sydlige del af bydelen. Københavns Kommune har udpeget en sikker skolevej for eleverne, der leder dem uden om det værste byggearbejde.
Men hvad er udsigterne for færdiggørelsen af veje, fortove og cykelstier i Ørestad Syd? Det har vi spurgt anlægschef og havnebygmester Hans Vasehus fra By og Havn om.

hans vasehus"Ja, der er rigtig stor byggeaktivitet i Ørestad Syd på byggepladserne og med at anlægge veje. Derfor er der heldigvis også snart nogle af vejene, der er færdige. Både Robert Jacobsens Vej og Richard Mortensens Vej står færdige til årsskiftet, og på det tidspunkt har vi også færdiggjort de fire lyskryds i området," siger Hans Vasehus.
De fire kryds det drejer sig om, er: Robert Jacobsens Vej/Ejler Billes Allé, Robert Jacobsens Vej/Asger Jorns Allé, Richard Mortenses Vej/Ejler Billes Allé og Else Alfelts Vej/Ejler Billes Allé.
"Til gengæld vil Else Alfelts Vej være spærret af i nogle år, og det er selvfølgelig ærgerligt, men den bliver afspærret, fordi vejen skal bruges til byggepladserne rundt om. Selve asfalteringen af vejen er snart færdig, og selv om det kan være fristende at smutte igennem og spare lidt tid, vil jeg på det kraftigste opfordre til at man respekterer, at det er en byggeplads. Det kan være farligt at bevæge sig rundt på området, og der er jo en grund til, at vi bærer hjelm, vest og andet sikkerhedsudstyr på en byggeplads," siger Hans Vasehus.

Fælledpromenaden
Kunne man etablere sikker og bilfri skolevej via fælledpromenaden mellem Sydlige Ørestad Syd og Kalvebod Fælled Skole?
Det ville være optimalt, hvis hele Fælledpromenaden kunne bruges til skolevej allerede nu. Det tror jeg alle er enige om. Men det er desværre ikke en mulighed, mens der bygges ved siden af.
Når man bygger, skal der være en vis afstand til en bygning, så forbipasserende ikke risikerer at få en mursten i hovedet, hvis uheldet er ude, og der bliver tabt noget fra højden på byggepladsen. Derfor har byggerierne brug for at benytte noget af promenaden som sikkerhedszone til deres byggepladser.
I de perioder, hvor vi kan åbne noget af Fælledpromenaden, gør vi det. Det kan måske virke lidt omstændeligt, men vi synes, det er en bedre løsning at åbne en del af promenaden i nogle måneder, selvom det kun er midlertidigt. Så det vil altså være lidt skiftevis, hvor meget af Fælledpromenaden man kan bruge som skolevej.
Hvornår bliver Fælledpromenaden åbnet?
"Vi glæder os meget til at kunne åbne hele Fælledpromenaden, men der går desværre nogle år endnu. Lige nu forventer vi, at der kommer til at gå omkring 3 år før det hele er åbnet".
"Noget af den åbner permanent her i starten af det nye år – den del der løber fra Asger Jorns Allé og sydpå til starten af det sidste byggefelt – men andre dele vil som sagt skiftevis åbne og lukke.
F.eks. vil den del af Fælledpromenaden, der ligger mellem Asger Jorns Allé og Ejler Billes Allé, blive åbnet i den første halvdel af 2019, for så at blive spærret af i nogle år, fordi der skal bygges på grundene ved siden af. Vi ved godt, at det er ærgerligt for dem der bor i området, som gerne vil bruge Fælledpromenaden, men det vil simpelthen ikke være sikkerhedsmæssigt forsvarlig," siger Hans Vasehus.
 
Midlertidige opholdsrum
Kan nogle af byggefelterne bliver brugt til noget andet til glæde for beboerne mens de står tomme?
Det ville jeg rigtig gerne sige ja til, men byggefelterne er i brug stort set hele tiden. Det er er stort puslespil at få alle byggerier og byggepladser til at gå op. Mens der opføres en bygning på ét byggefelt bruger entreprenøren et andet til byggeplads, og derfor er der næsten altid aktivitet på alle grundene.
I Arenakvarteret er der flere, der har spurgt om byggefeltet, hvor kirken skal bygges, kan bruges til noget rart for beboerne i mellemtiden. Det er vi ved at se på i øjeblikket. Vi håber, det kan lade sig gøre i en midlertidig periode, men det afhænger af, om arealet skal bruges til byggeplads for daginstitutionen, der skal bygges ved siden af skolen, og hvornår de går igang. De har bug for et sted at opbevare deres maskiner, byggematerialer og andet udstyr.
 
Kortere men
hektisk byggeperiode
Hvor længe endnu vil der være gener fra byggepladser?
Der går jo nogle år endnu før alle byggerier er opført og byggepladserne er væk fra området. Jeg forstår godt, at det kan være frustrerende for dem der bor i området eller bruger det på daglig basis, at der foregår så meget byggearbejde, men vi har valgt ikke at trække byggeperioden i langdrag, men i stedet at have mange aktive byggepladser på én gang, så processen er kortere. Man kan jo se, hvor hurtigt det er gået i Arenakvarteret, der stort set står klar i dag med veje, grønne byrum og kun et par enkelte grunde tilbage, hvor der skal bygges.

orestadNU anlaegsarbejder syd 2018

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.