torsdag 13 december 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Festlig indvielse af Kalvebod Fælled Skole

skole kfs indvielse OKT2018 09

Der var både taler, sange og hurraråb, da Kalvebod Fælled Skole blev indviet med manér

 • Trods børnene allerede har gået på Kalvebod Fælled Skole siden maj, så var det først her den 4. oktober, den officielle indvielse fandt sted. Det skete med fornemt besøg fra rådhuset og et pænt opbud af forældre, skoleinteresserede og naboer. Skolen var pyntet op med balloner i mange farver hele vejen fra indgangen til idrætshallen, der er placeret inde i den runde skolebygning.

Skoleleder Maria Bælum bød velkommen og sammen med formanden for skolebestyrelsen, Thomas Olsen, sagde de tak for den nye skole.

Herefter tog overborgmester Frank Jensen (S) over og delte sin umiddelbare begejstring for byggeriet, selvom det dog ærgrede ham, at det ikke lykkedes at vinde konkurrencen som Årets Skolebyggeri, der blev kåret tidligere på ugen.
Frank Jensen trak linjer tilbage til skolens spæde start med nedlæggelse af grundsten og de oprindelige tanker med skolebyggeriet.

frank jensen skole kfs indvielse OKT2018
“Det er den første skole, vi har fået, efter den nye skolereform er trådt i kraft, hvor der er lagt væk på, at børn ikke blot skal sidde og lære, men også skal bevæge sig både inde og ude, og der er her blevet skabt nogle fantastiske indendørsrammer, som man meget hurtigt bliver forelsket i, men man skal bare kaste et blik uden for vinduerne for at se, hvilken fantastisk natur, der åbner sig på hele Kalvebod,” sagde han.
Frank Jensen kunne tilføje, at der med det seneste budgetforlig er sat penge af til tre nye skoler og siden 1. jan 2010 har Københavns Kommune sat ti milliarder kroner af til skolebyggeri og renovering og sluttede sin tale:

“Man får noget, der går i hjertet, når man kommer på skolen og bevæger sig rundt og har blik for, at det er en skole, der lægger vægt på, at børnene skal bevæge sig, og det kan de i de her fantastiske rammer, så hjertelig tillykke med den nye skole og pas godt på den.”

Derefter tog børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) over og delte overborgmesterens begejstring for den nye, runde skole.

jesper christensen skole kfs indvielse OKT2018
“Hvis vi skal lykkes med vores ambitioner om, at vi kan levere varen på skoleområdet, hvor leg og læring går op i en højere enhed, så betyder trivslen og det fællesskab, man er en del af på skolen, rigtig rigtig meget. Og der er ingen tvivl om, at denne skole er en perfekt ramme for det.”

 

 

 

 

 

Sidste taler inden det tyve meter lange, røde bånd skulle klippes over, var Niko Grünfeld (ALT), der som kultur- og fritidsborgmester pegede på skolens muligheder i forhold til lokalsamfundet i Ørestad.

niko grünfeld skole kfs indvielse OKT2018“Jeg tror, det her er vejen frem, hvis vi skal skabe nogle meget stærke kulturelle samlingspunkter, hvor læring, fritidsaktiviteter og fællesskaber kan gå hånd i hånd. Når man kigger på bygningen både indefra og udefra, så er der noget poesi, noget æstetik og noget funktionalitet, der går hånd i hånd. Det her sted kommer til at fylde meget hos dem, der bor rundt omkring,” sagde han.

Alle tre borgmestre stillede sig derefter op foran det røde bånd, der i dagens anledning var hele tre røde bånd, hvor hver borgmester klippede sit eget bånd over.

Det var samtidig signalet til at alle børnene, der i løbet af talerne havde taget opstilling på svalegangene rundt om den indre idrætshal, kunne løbe ind i salen og give deres bidrag i form af dans og sang til indvielsen af skolen. Endelig udråbte Frank Jensen et trefoldigt hurra for Kalvebod Fælled Skole og det hurraråb må de have kunnet høre over Ørestaden.

skole kfs indvielse OKT2018 01

skole kfs indvielse OKT2018 06skole kfs indvielse OKT2018 31

 

 

 

 

 

 

skole kfs indvielse OKT2018 02

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

skole kfs indvielse OKT2018 05

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.