onsdag 26 september 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Elever får klasselokale på byggepladsen

kayfisker elever byggefolkOmkring 400 elever fra Ørestad Skole skal i de næste 2-3 år være med til at bygge det store kontorhus Kay Fisker lige over for skolen. Byggepladsen giver mulighed for læringsforløb i både matematik, it, naturfag og foirmgivning. Og eleverne får måske lyst til at blive bygningsarbejder eller ingeniør

• Mandag 20. august var der første spadestik på det byggeriet af KLP's tredie kontorhus i Ørestad City på Kay Fiskers Plads. Det er lige ved siden af den lokale folkeskole, og naboskabet skal bruges aktivt i undervisningen af eleverne i 6.-8. klasse. De skal nemlig ud at prøve kræfter med arbejdet på en byggeplads.
Opførelsen af ejendommen på mere end 50.000 kvm. forventes at tage ca. 30 måneder og i samme periode skal mere end 400 elever fra Ørestad Skole opdage mulighederne i de tekniske- og håndværksfaglige ungdoms-uddannelser. Undervisningforløb i fag som matematik, fysik, dansk, engelsk, formgivning, samfundsfag og IT skal simpelthen foregå på byggepladsen og med byggeriet som emne.
Eleverne skal for eksempel beregne hvor stort fundament, bygningen skal have og tage prøver af jordbunden.

kayfisker eleverDer er lidt farligt
De første elever fra Ørestad Skole var inden sommerferien på sikkerhedskursus, så de er rustet til  at færdes på byggepladsen.
"Vi ved ikke så meget endnu, men vi har været på kursus og lært, at man skal gå med hjelm og tale pænt til hinanden," siger Tilde fra 6. Lund klassen. "Man må heller ikke stå på det åverste trin på en stige, og man skal have sele på hvis man går ud på et stillads," siger klassekammeraten Mohammed. Simon glæder sig til at være på byggepladsen fordi det er lidt farligt. Men han vil ikke være byggearbejder når han bliver stor.
"Mit arbejde skal være farligere", siger han.
Tilde vil hellere være politibetjent, måske. Men Mohammed er allerede tændt på at søge ind i byggebranchen.

Virksomhedsforløb på alle skoler
Ørestad Skole er frontløber i et nyt initiativ fra Københavns Kommune. Målet er at alle elever i Københavns folkeskoler gennemgår et virksomhedsforløb inden de forlader 9. klasse. Det skal give dem lyst til at vælge en faglært eller naturvidenskabelig uddannelse.
"Alle skoleelever i København skal have "hands-on" erfaring med, hvad en ingeniør, elektriker eller tømrer laver. Ved at kombinere den klassiske undervisning med oplevelser fra det virkelige arbejdsliv, får eleverne et blik for de muligheder, der ligger i fagene, siger overborgmester Frank Jensen (S).
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der i 2025 udsigt til, at Danmark vil mangle 70.000 faglærte, og ifølge Ingeniørforeningen i Danmark vil der mangle 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Efter festen for KLP-husethavde Københavns Kommune samme dag inviteret knap 20 københavnske virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner til en dialog på rådhuset om, hvordan man yderligere kan styrke de unges interesse for at gå i den uddannelsesretning.
Samarbejdet med Ørestad Skole er kommet i stand mellem Ørestad Skole, Dansk Byggeri, entreprenørfirmaet Hoffmann A/S og  KLP.
”Jeg er enormt glad for, at borgmestrene nu sætter fokus på området. Det er et langt sejt træk at få skole-virksomhedsforløb på skoleskemaet”, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.   

KLP har valgt arkitekter til Kay Fiskers Plads

kayfisker spadestik talereBæredygtigt byggeri
Ved festen for KLPs byggeri 'Kay Fisker' deltog bl.a. Overborgmester Frank Jensen, Norges ambassadør i Danmark, Aud Kolberg, entreprenørfirmaet Hoffmanns Adm. direktør, Torben Bjørk Nielsen, samt By og Havns helt nye Adm. direktør Anne Skovbro, som kom til festenpå sin allerførste arbejdsdag i By og Havn.
"Vi er glade og stolte over at KLP nu bygger på den sidste ledige grund i Ørestad City, og det med et byggeri som er gennemtænkt og har fokus på mennesker. Og ikke mindst at det er et bæredygtigt byggeri med den fornemme DGNB Guld status," sagde Anne Skovbro i sin tale.

Spadestik udeblev
Der var dog ikke noget spadestik, eftersom der allerede køres jord væk med omkring 70 lastbiler dagligt. Spunsarbejdet har stået på hele sommeren, og nu er hullet, hvor der skal være to etager parkeringskælder, snart gravet. Byggeriet fortsætter de næste 30 måneder.
kayfisker hjoernevedstationKLP3 på Kay Fiskers Plads bliver en fleksibel kontorejendom med butikker, serviceerhverv, café og restaurant. Der ventes også at åbne en bager. Tanken er at de mennesker, som arbejder i huset, skal have nem adgang til en række servicefaciliteter, butikker, café og restaurant. Tilbud, som bydelens øvrige beboere, studerende og ansatte også kan benytte sig af.

Business:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.