tirsdag 19 juni 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Nu rykker eleverne ind på den helt nye Kalvebod Fælled Skole

kalvebod faelled skole 5894Onsdag 2. maj i næste uge kan eleverne på Kalvebod Fælled skole vinke farvel til deres midlertidige klasselokaler på Dyvekeskolen. Deres egen skole åbner, og de går i samlet flok de fire kilometer fra Urbanplanen til Arenakvarteret

Byggeriet af Kalvebod Fælled Skole har været fire år undervejs. Men både byggefirma og kommune melder skolen klar til åbning i næste uge, altså præcis på den dato, som man har lovet.

De cirka 200 elever på Kalvebod Fælled Skole har i de sidste to uger haft udeskole, imens personalet har travlt med at pakke ned på Dyvekeskolen og pakke ud på den nye skole. Udeskolen er planlagt for at skåne børnene for at være blandet ind i flytterodet.

På onsdag begynder eleverne begynder dagen med at sig farvel og tak for gæstfrihenden på Dyvekeskolen. Klokken 9 går elever og lærere i samlet flok mod Kalvebod Fælled Skole. På vej hen til deres nye hjem går eleverne cirka klokken 10 forbi Ørestad Skole, som også har huset nogle af eleverne, mens byggeriet stod på. Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) går den sidste del af turen hen til den nye skole sammen med eleverne. Eleverne vil blive budt velkommen til deres nye skole med is, flag og balloner klokken cirka 10.45.

”Det bliver rart, at få sin egen skole, i stedet for at bo på nogle skoler, der ikke er vores. Jeg glæder mig mest til at se, hvordan skolen ser ud indeni. Jeg drømmer om en stor legeplads med gynger,” siger Mathilde, der går i 3. klasse på Kalvebod Fælled Skole.

Kalvebod Fælled Skole begyndte allerede i 2015 at optage elever, og indrette sin egen skoleafdeling med selvstændig ledelse på Ørestad Skole. Men på grund af denne skoles voldsomme pladsproblemer måtte eleverne allerede i august 2016 flytte til lånte lokaler på Dyvekeskolen på Remisevej i Urbanplanen. I hele den tid har børnene i 0.-3. klasse kørt i bus morgen og eftermiddag til og fra Ørestad Syd.

Læs også:
Skolevej er IKKE sikker
Info-møde om flytning af elever
Syv klasser på mellemtrinnet flyttes til Kalvebod ...
Lyskryds i Ørestad Syd
Den nye skole tager form
Dårlig trafiksikkerhed på børns skolevej
Fremtiden for elever på Ørestad Skole: Flyt skole i tre år
Skolerne i Ørestad bevarer selvstændighed
Ørestad Skole overfyldt i fem år mere
Den tredie skole i Ørestad skal åbne i år 2023 
Festligt rejsegilde for Kalvebod Fælled Skole ...
Utryghed og strid mellem forældregrupper

Kalvebod Fælled Skole har en idræts- og bevægelsesprofil, det er der lagt vægt på i skolens udformning. Klasselokalerne er placeret rundt om idrætshallen, hvor der også vil være adgang for fritidsbrugere efter skoletid. Tanken er, at skolen skal være et kulturhus for de lokale beboere i den sydlige del af Ørestad.

”Det er den første skole, der er bygget efter folkeskolereformen, og det kan man også godt se. Idræt og bevægelse er tænkt ind helt fra starten og har en central placering i skolen, hvilket også gør det til en meget harmonisk skole. Jeg håber, at eleverne, forældrene og medarbejderne bliver rigtigt glade for Kalvebod Fælled Skole,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).

Efter sommerferien foregår den officielle indvielse af skolen.

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews