lørdag 21 juli 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Ingen fodboldbane til Ørestad i denne omgang

fodboldbane arena 0679Forslaget om en ny 11-mands fodboldbane i Ørestad kom ikke med i forårets forhandlinger på rådhuset

• Der var ingen penge til idræt og fritid i Ørestad, da partierne bag budgetaftalen 2017 skulle fordele de ubrugte midler fra sidste år.  Det skete 20. marts i den såkaldte overførselssag hvor hele 1.059,8 mio. kroner blev fordelt. Ørestad fik dog ikke en krone, bortset fra at bydelen er med i en samlet satsning for at skaffe flere daginstitutionspladser i kommunen.

Med i forhandlingerne var en 11-mands fodboldbane i Ørestad. Men den den idé blev droppet af budgetpartierne, som er Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti.
”Der er i den grad behov for fodboldbaner i Ørestad, og især en 11-mandsbane. Det er ærgerligt at flertallet af partier ikke har ønsket at prioritere idræt og liv i Ørestad,” siger Jens-Kristian Lütken (V).

Leder efter billig grund
I Ørestad IF har man ikke opgivet ideen, og klubben fortsætter med at presse på for en rigtig fodboldbane i Ørestad.
"Man kalkulerer jo med at 80.000 mennesker snart kommer til at have enten bopæl eller arbejde i Ørestad. Samtidig er vi den mest børnerige bydel. Så politikerne kommer til at se på behovet for fodboldbaner igen. Vi har jo erkendt, at man nok ikke køber en af de sidste dyre byggegrunde til 60-80 millioner til en fodboldbane. Men der er andre muligheder. Vi vil fortsætte med at sætte det på dagsordenden," siger Mette Christina Nielsen, formand for Ørestad IF Fodbold.

I dag har fodboldafdelingen kun adgang til træningstider på den lille bane i Byparken og på den nye (8-mands) bane med lysanlæg ved Kavlebod Fælled Skole. Der er også planer om en såkaldt 'boldfælled' ude på Kalvebod Fælled, men disse planer afventer en godkendelse fra Naturstyrelsen.

Klubben har foreslået at man f.eks. kigger på det store areal inde bag hegnet til Metroselskabets Driftscenter. Her kan der godt ligge en fodboldbane med de rigtige mål på minimum 45 x 90 meter.
Det forslag vil Jens_kristian Lütken tage med ved efterårets forhandlinger om budget for næste år.
"Det er værd at lytte til Ørestad IF’s forslag om at placere banen ved Metroens driftscenter. Det er en optimal anvendelse af en grund som ellers kan blive svær at udnytte,” siger han.

Godt liv:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews