onsdag 15 august 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Syv klasser på mellemtrinnet flyttes til Kalvebod

skole skolestart 2014Til august flyttes syv klasser på 3.-5. klassetrin til Kalvebod Fælled Skole. Her skal de gå i tre år før de kan vende tilbage til Ørestad Skole. De skal sandsynligvis fortsætte med at bruge skolefritidsordningen på Ørestad Skole

Ørestad Skoles ledelse har nu truffet beslutning om, at det er klasserne i det såkaldte MALER TEAM ØST, som skal låne lokaler på Kalvebod Fælled Skole fra august 2018.
 Maler team Øst består af i næste skoleår af klasserne:

3.Kvium


3.Swane


4.Ancher


4.Alfelt


4.Bigum


5.Krøyer


5.Høst.

Kalvebod Fælled Skole flytter selv ind i den nye skole 1.maj. Ørestadklasserne flytter ind fra august 2018. 
I april vil vi ledelsen og områdechef Svend Alleslev afholde et orienteringsmøde for de berørte basisholdsforældre og andre interesserede; torsdag 19.april – kl. 16.30-17.30 i idrætssalen.


I juni vil der være møder mellem ledelserne og personaler på de to skoler. Der bliver planlagte besøgsdage for lærerne og eleverne, samt besøg på KFS for Ørestad Skoles berørte forældre og elever.

"Vi arbejder på, at næste års planlægning medtænker, at det udflyttede team forbliver en naturlig del af Ørestad Skole. Det vil sige, at vi fortsat holder fast i vores traditioner med at fælles samlinger, motionsløb, profiluge m.m. holdes sammen.
 Basisholdene på Maler ØST får ’Maler-venner’, som er venskabsklasser for at styrke samhørigheden og sikre at de udlånte basishold har et fast tilhørsforhold på ØS," skriver skoleleder Mette Nocialisen i et nyhedsbrev fra ledelsen.

Den nye Kalvebod Fælled Skole åbner i maj måned. Her er allerede indskrevet børn fra hele Ørestad Syd på 0.-4. klassetrin. De går lige nu i skole i lånte lokaler på Dyvekeskolen. Men på grund af de store pladsproblemer på Ørestad Skole i Ørestad City, skal Kalvebod Fælled Skoles ledige lokaler bruges til at aflaste Ørestad Skole.

Ørestad Skole låner lokaler på 4.sal, hvor der er 7 basislokaler, forberedelsesrum, natur&teknik lokale samt en tandlægeklinik. Med hensyn til transport til og fra KFS, så udformes der en forældrepjece over ’Sikre skoleveje’ af forvaltningen og det afklares i den nærmeste fremtid, hvordan 3.årgangs KKFO og 4.-5.årgangs klub tilbud vil forme sig for Maler Øst børnene.

"Det er ikke en ønskesituation, at vi skal ud at låne lokaler på grund af manglende plads i vores egen bygning. Det kommer til at udfordre os og jer, som berørte forældre, hvor kendte hverdagsrutiner vil blive forandret. I de mange processer og møder har alle lærere og pædagoger været positive og løsningsorienterede og set det som en udfordring, vi er fælles om. Vi har på ledelsesniveau godt samarbejde med skoleleder Maria Bælum Mauria og vi har kun mødt stort velvilje til, at det skal blive godt som muligt for alle både store og små," skriver skolelederen.

"Som bekendt er det skolebestyrelsens holdning at der ingen perfekt løsning findes. Det er den mindst ringe løsning, vi må leve med," skriver skolebestyrelsens forperson, Louise Juul Østergaard i skolebestyrelsens seneste nyhedsbrev. Samtidig beklager skolebestyrelsen den forvirring, der har været blandt forældrene, om hvor de kunne give deres holdninger til flytteplanerne til kende. Flere forældre så sig nødsaget til at bruge Forældreintra til at dele deres hodlkninger, men dette blev resolut stoppet af skolens ledelse tidligere på året.

Ørestad Skole er tresporet og bygget til 30 klasser, men der er lige nu 36 klasser på skolen. I flere år er der nemlig oprettet fire eller fem 0. klasser hvert år. Til næste år vil der være 38 klasser fordelt på alle årgange, og trods ombygninger og inddragelse af lærerværelser er situationen helt uholdbar. Ørestads tredie skole ved Hannemans Allé vil først stå klar til at modtage elever i 2023.

Læs mere om kapacitetsproblemerne her: http://www.oravis.dk/index.php/5465-fremtiden-for-elever-pa-orestad-skole-flyt-skole-i-tre-ar

 

 

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.