lørdag 21 juli 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Naturnært hotel for expats med flere

oerestad syd hotel 14Det kommende hotel ved indgangen til Naturcenter Amager bliver et eksklusivt bomiljø tæt på naturen

• Byggeriet er igang på matrikel 972 i Øretad Syd, en af de sidste byggegrunde helt ud til Kalvebod Fælled. Her øst for Stævnen og Hein Heinesens skulpturplads åbner i 2019 et nyt hotel med 515 'long stay' hotellejligheder. Projektet har tidligere haft titlen Holistic House, nu benævnes det som 'Ørestad Syd Hotel' på arkitektfirmaet KANT's hjemmeside.
Det er hotelkæden Falk-Rønne & Kirkegaard der står som bygherre for det 17.000 kvm. store hotelprojekt.

oerestad syd hotel atrium 47Restaurant og svømmebassin
Hotellet kommer til at bestå af en base med foyer, restaurant, fitness og svømmebassin. Fra basen vokser tre tårne op i tre forskellige højder. Et på ni etager, et på 8 etager og det mindste, som ligger placeret ud mod fælleden, på seks etager.
Hvert hoteltårn er bygget op omkring et overdækket atrium, og man fordeler sig til værelserne via balkoner, hvorfra man har overblik over alle etager og de åbne hotelgange.

Hjemligt
Atrier og gange får masser af planter, så naturens vej ind i huset understreges.
KANT-arkitekterne vil gerne gøre hotellet så hjemligt som muligt:
"Fornemmelsen af noget mere hjemligt, som lægger sig tæt op af konceptet med, at her skal gæsterne bo i længere perioder. Begrønningen udføres som afskærmninger ud for dørene ind til værelserne, så der opstår en lidt mere privat atmosfære, når man bevæger sig ind og ud af værelserne," skriver de.orestad syd hotel atrium 70

Godt liv:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews