lørdag 21 juli 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

"Vi skal sørge for at holde sammen på tværs af bydelene"

avlu valgmoede krabVALG TIL LOKALUDVALG; Hver kandidat fik fire minutter til at præsentere sig for de øvrige deltagere på valgmødet mandag på Ørestad Gymnasium

• Fire minutter er ikke meget. Men det var alt hvad kandidaterne til Amager Vest Lokaludvalg havde at gøre med da de stillede op til valg mandag aften på Ørestad Gymnasium. En for én fortalte de hvem de var, hvorfor de stillede op, og hvordan de ville arbejde for et bedre Vestamager.


avlu valgmoede skoettNete Van Gaever Skøtt fra Ejerforeningen 8-tallet i Ørestad Syd."Det startede med en frustration over hvor svært det er at komme igennem med ting i kommunens forvaltninger, f.eks. trafikforbedringer. Jeg fik hjælp af lokaludvalget, og nu vil selv gerne være medlem, for det er bedre at få ting til at ske sammen, end at være frustreret alene", sagde Nete Van Gaever Skøtt fra Ejerforeningen 8-tallet i Ørestad Syd. Hun blev senere på aften valgt ind i lokaludvalget med et flot stemmetal på 17 stemmer blandt de 27, som havde meldt sig til valgmødet som stemmeberettigede.

Få ting til at ske
Mette Krab fra foreningen Ørestad Street fortalte, at hun og en håndfuld andre forældre havde taget sagen i egen hånd, søgt fondsmidler og fået lavet skaterramper til streethallen.
"Det er dejligt at få ting til at ske. Det vil jeg også arbejde for i lokaludvalget, og jeg vil arbejde for hele Amager Vest. Det er meget vigtigt at vi ikke opfatter os som små øer, men har noget at give hinanden, hvad enten vi bor i Ørestad, Urbanplanen, Islands Brygge eller de andre bydele i vores område," sagde Mette Krab, som også blev valgt ind i lokaludvalet, med 12 stemmer.

Godt valg for Ørestad
Hidtil har Ørestad ikke været særlig godt repræsenteret i Amager Vest Lokaludvalg, men det blev der lavet om på denne aften.
Udover Nete Skøtt og Mette Krab var der valg til Nick Vikander (G/F Ørestad Syd), Torben Djurhus Mortensen (Ørestad IF) Og Jill Petersen (AAB 87 på Kaj Munks Vej). Dertil kommer André Just Vedgren fra Amager Fælled Økohaver (bosat i Solstriben).
Tre suppleanter til lokaludvalget er også Ørestadbeboere. Nemlig Reidar Petersen (Ejerforeningen Stepperne), Cecilie Kaysen (Forældrerådet LilleArena) og Jann Kuusisaari (Hjerteforeningen Kbh. S, bosat i Ørestad Nord).

Godt liv:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews