lørdag 21 juli 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Bostedet for sindslidende åbnet på Robert Jacobsens Vej 17

bosted aabningBostedet kommer til ar blive hjem for 50 sindslidende. Men der er ikke penge til at alle kan flytte ind lige nu

• I sidste uge var der rundvisning, taler og alkoholfri champagne på Robert Jacobsens Vej 17 i Arenakvarteret. Københavns Kommunes nye bosted for 50 sindslidende holdt åbningsfest.
Leder af Center Amager, Britta Gerd Hansen, har oplyst, at der indtil videre kun kan flytte 30 beboere ind, da der Ikke er penge til at ansætte yderligere personale. Bostedet på Robert Jakobsens Vej består af 50 plejeboliger på hver to rum med eget køkken og bad. Desuden er der arealer til personale og bemanding 24 timer i døgnet. Der er to indgange til bygningen. Hovedindgangen er ud til Robert Jakobsens Vej, mens der er en bagindgang ud til Ørestad Boulevard.

Foto: Festlighed ved indvielsen, hvor borgercenterchef Jan Jensen (th.) skåler i alkoholfri champagne med Johnny, som er beboer på Robert Jacobsens Vej. (Foto: Socialforvaltningen i Københavns Kommune)

bosted bygning 8716Bostedet for sindslidende ligger på Robert Jacobsens Vej 17A + 17B ud til sivegaden og kanalen i Arenakvarteret.Udeareal
På bagsiden af bygningen er der også et udeareal, hvor beboerne kan opholde sig og trække frisk luft.
Desuden kommer der en café for beboeren i stueetagen, hvor de sindslidende kan drikke en kop kaffe eller en sodavand med hinanden eller når de får besøg af familie og venner.

Plan om misbrugere opgivet
Oprindeligt var det Socialforvaltningens plan at placere 50 sindslidende med misbrugsproblemer i det nye bosted i Ørestad. Beboere skulle overflyttes fra den ene af de tre afdelinger af det omstridte psykiatriske bosted Ringbo i Bagsværd, hvor en ansat blev dræbt for tre år siden. Ringbo skal nu lukkes og beboerne flyttes ud på andre bosteder.
På et borgermøde på Ørestad Gymnasium i maj 2016 udtrykte mange borgere bekymring for at blive nabo til så mange borgere med sindslidelser OG misbrugsproblemer.
Det førte til, at Socialforvaltningen i 2017 ændrede planerne. Beboerne, som ud over psykiatrisk sygdom også kæmper med misbrug, skal i stedet fordeles på andre bosteder.

bosted indretning 8705I stueetagen er der et opholdsrum og beboercafé. Ellers har beboerne deres egne lejligheder med køkken og bad på de øvrige etager.Fra Socialpsykiatrisk Center Amagers hjemmeside:
Botilbuddet Robert Jacobsens Vej:
Målgruppen er voksne med en sindslidelse primært inden for det psykotiske spektrum.

Sindslidelsen indebærer, at borgerne i perioder eller konstant er præget af forandret virkelighedsopfattelse, angst, social isolation, selvskadende adfærd, ligesom der kan være følgevirkninger af somatisk og sundhedsmæssig karakter.

Beboerne er voksne fra 18 år, som har behov for socialpædagogisk og sundhedsfaglig støtte i hverdagen i forhold til at tage vare på sig selv og kunne medvirke til egen rehabilitering.

Personalet arbejder pædagogisk med beboerne i forhold til at give de sindslidende en meningsfuld hverdag. Personalet foretager løbende risikovurderinger af beboerne som en del af det daglige arbejde. Beboerne bliver også fulgt tæt af regionens psykiatri.

(www.centeramager.kk.dk/indhold/robert-jakobsensvej)

Godt liv:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

euronews