onsdag 15 august 2018

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Skal skolestrukturen ændres igen?

skole bargamodel emil closeForældre samler underskrifter imod en ændring af skolestrukturen. Kalvebod Fælled Skole kan ende med kun at få de yngste børn

•  Det vakte glæde i Ørestad, da en tredie folkeskole i Ørestad kom med i kommunens budgetaftale i september måned. Men på Kalvebod Fælled Skole i Arenakvarteret, som åbner til august, er mange forældre bekymrede over at beslutningen kædes sammen med en ændring af skolernes ledelser og struktur.
"Lige nu lægges der imidlertid op til endnu en hovsa-løsning fra kommunens side", skriver forældrene  Mette Juncker og Nicolai Zimling Fich i dette numer af Ørestad Avis (debatsiderne). De har også startet en underskriftindsamling imod planerne.
I budgetaftalen lægges der bl.a. op til, at Kalvebod Fælled Skole fra sommeren 2018 bliver en indskolingsskole med 7 klassespor fra 0. til 5. klasse og Ørestad Skole en udskolingsskole fra 6. til 9. klasse.
Forslaget er dog kun ét ud af flere forslag til organiserin af skolerne i Ørestad. Politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til den endelige model næste år.
Og Københavns Kommune bør tænke sig grundigt om, mener forældrene.
"Der skal ikke meget yderligere uro og dårlige beslutninger til, før den endog meget store tilslutning til folkeskolen i Ørestad sættes over styr," skriver forældrene.

Bygget til fuld skole
Hvis Kalvebod Fælled Skole laves til en indskolingsskole vil det betyde, at den flotte, nye skolebygning ikke engang når at blive taget i brug, før store dele af bygningen ikke kan imødekomme skolens behov, mener de.
Der er f.eks. ikke brug for fysiklokaler, og der er ikke er plads nok i SFO og klub til at rumme de ekstra børn i indskolingen og mellemtrin.
"Ej heller vil skolen få ro til at udvikle sin profil, kultur og læringsmiljø i den nye bygning, når den pludselig skal modtage over dobbelt så mange børn på hvert klassetrin. Alt i alt en udvikling, der peger på dårligere forhold og dårligere kvalitet for børnene," mener Mette Juncker og Nicolai Zimling Fich.
De er også imod, at børn i Ørestad kommer til at opleve "endnu et skift for nogle børn, som allerede har oplevet rigtig mange skift og forskellige rammer i deres korte skoleliv".

Læs debatindlæg "Bevar skolestrukturen i Ørestad"

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.