fredag 4 december 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Lystænding i Ørestad Syd

lystaending syd nesterova 3Det er kun anden gang, at der nu har været lystænding i Ørestad Syd som optakt til julen, men bedømt på antallet af deltagere ser det ud til at blive en fast tradition

Igen i år har grundejerforeningerne taget initiativ til lystænding og i Ørestad Syd lagde Café 8-TALLET lokaler til 30. november. Foruden de lokale beboere i den allersydligste del af bydelen var også 110 nye husstande i Arena-kvarteret indbudt til æbleskiver, glögg og varm chokolade.

Et nyt udendørs opholdsrum
Den hyggelige stemning blev igangsat af Simon N. Madsen og Arendse Noes Jørgensen fra Grundejerforeningssekretariatet, der bød velkommen til de mange fremmødte. Mads Madsen fra Amager Skovhjælpere fortalte om den nye træskulptur, der er ved at tage form for enden af Richard Mortensens Vej.
”Det bliver et spændende udendørs rum mellem byen og naturen, hvor børnene kan lege og hvor man kan møde andre fra nabolaget”, sagde Mads Madsen, der glædede sig over, at det nye opholdsrum, der også skal give læ for vinden, er næsten færdigt.
Traditionen tro underholdt Ørestad Kor med et repertoire af julesange. De indledte med ’Nu tændes tusind julelys’ og havde valgt at slutte med ’Hallelujah’ som en hyldest til nyligt afdøde Leonard Cohen.

En bedre bydel for børn
I et hjørne af caféen sad Amager Vest Lokaludvalg og Børne-Kulturpiloterne som et led i en større indsamling - af historier.

lystaending syd AVLUMaria Lau Krogh og Ruth Lerche fra Kultur-Piloterne indsamler hemmelige steder og gode historier fra Arenakvarteret. Foto: Henriette Kragh Jacobsen”Vi samler historier om denne bydel for at kunne gøre den endnu bedre – også for børn”, fortalte Ruth Lerche fra Børne-Kulturpiloterne. Alle de mange børn, der var kommet for at julehygge, blev opfordret til på uddelte kort at vise deres favoritsted, deres hemmelige plads eller hvis de måske har et uhyggeligt sted. De indsamlede oplysninger vil Amager Vest Lokaludvalg bruge i deres arbejde for at forbedre hele Amager Vest.

René Jensen og Tracy Davies var sammen med deres søn mødt op for at deltage i det lokale julearrangement for første gang. De har boet i Ørestad siden i sommers og er glade for de mange events i lokalområdet.
”Vi synes, de er rigtig gode til at lave forskellige arrangementer. Vi var også med i sommers til anderæset”, fortalte familien.
”Vi kan godt lide æbleskiverne, men vi glæder os mest til, når den nye skole kommer”, smilede deres søn Carl og vennen Romeo, der går i henholdsvis 1. og 0. klasse på Kalvebod Fælled Skole.

Mads Vegas, der nu for 12. gang har stået for vinterlysene forskellige steder i Ørestad, har i år valgt at fokusere på lys i varme farver ved de små kanaler langs Richard Mortensens Vej og Robert Jacobsens Vej.

Amager Vest Lokaludvalg og Børne-Kulturpiloterne samlede informationer fra de lokale børn

Carl og Romeo glædede sig over de gode æbleskiver, men endnu mere til deres nye skole

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: