tirsdag 16 juli 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Parkerings-sag i hårdknude

Image
P-pladsen fotograferet fra 8. sal i Horisonten. Pladsen ligger øde hen, hverken biler eller børn har adgang.
Parkeringssagen ved Horisonten handler for en gangs skyld ikke om priserne for parkering, men om brugsretten til området foran ejendommen

Der er gået hårdknude i sagen om parkeringsanlægget foran ejendommen Horisonten på C.F. Møllers Vej.

Tidligere på året fik beboerfoeningen Horisonten stoppet anlægget af en parkeringsplads foran ejendommen.
Horisontens grundejer, Pension Danmark og selskabet Ørestadsparkering havde ikke fået dispensation fra lokalplanen og måtte trække
entreprenørmaskinerne tilbage.

Nu ligger grunden på størrelse med en fodboldbane øde hen. Københavns Kommune har endnu ikke givet dispensationen, og trods flere henvendelser kan beboerforeningen ikke få at vide, hvor sagen befinder sig.

Føler sig snydt
Beboerne i Horisonten er utilfredse med at grundejeren har givet Ørestadsparkering lov til at bygge en parkeringsplads, i stedet for det grønne område, som blev lovet ved boligkøbet.
“Folk undrer sig over, at man bare kan anlægge en parkeringsplads, når de har købt bolig i forventning om at der etableres grønt nærområde. Det fremgår jo af det fine salgsmateriale” siger formand for beboerforeningen, Henning Nielsen.

Mangel på pladser
Han understreger, at beboerne ikke har rejst sagen på grund af parkeringsafgifterne i Ørestad.
“Vi er ikke sure over prisen for at parkere i Ørestad. Det bør man vide, før man flytter herud. Vores sag handler om, at man inddrager et stykke
af grunden, som alle havde regnet med at have som rekreativt område, siger Henning Nielsen.

Ørestads-parkering ønsker at anlægge p-pladsen for at begrænse de mange ulovlige parkeringer i Ørestad City. En lignende parkeringsplads
er allerede dukket op foran naboejendommen Det Fleksible Hus. Pladserne er tænkt som midlertidige løsninger indtil der er økonomisk
grundlag for at opføre endnu et parkeringshus i Ørestad City.

Efter at arbejdet med at anlægge parkeringspladsen blev stoppet i marts måned, har pladsen ligget øde hen. Den manglende dispensation fra
lokalplanen er ikke blevet givet endnu. Billedet er taget fra 8. sal i Horisonten, og viser også de dejligt mange ledige parkeringspladser på Bella Centers grund. Ørestad Citys beboerer kan allerede i dag købe licens til at parkere hos Bella Center, men meget få har taget imod tilbuddet.
Foto: Henning Nielsen.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme