lørdag 4 juli 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Ørestad får langt til borgerservice

Københavns Kommune skærer ned på antallet af borgerservicecentre fra ti til seks. Alle københavnere skal fortsat have maks. tre kilometer til nærmeste borgerservice. Undtagen folk i Ørestad

I dag ligger der et borgerservicecenter ved Amagercenteret og Amagerbro Metro. Desuden har Socialcenter Amager adresse tæt på Ørestad, nemlig i Solvang Centret på Røde Mellemvej. Men i fremtiden vil kommunen samle borgerservice, socialcentre og pensions- og omsorgskontorer på seks adresser i kommunen.

Oprindeligt var det planen at oprette de nye supercentre i hver af kommunens ti bydele. Det ville betyde, at der skulle etableres et center i bydelen Amager Vest, som omfatter Ørestad, Islands Brygge og Sundbyvester. Men på torsdag den 13. september vil Borgerrepræsentationen beslutte at skære antallet af centre ned til seks. Det er svært at skaffe personale til centrene, og desuden forventer kommunen at flere og bedre digitale løsninger skal være med til at servicere borgerne.

Økonomiforvaltningen fastholder, at alle københavnere højst skal have tre kilometer til det nærmeste center. Men Ørestad er udtrykkeligt undtaget fra den regel.
- Med hensyn til Ørestaden revurderes behovet for borgerservicecentre efter fuld udbygning af området, står der i indstillingen til politikerne.

  Først til foråret besluttes det, hvor Amagers nye mega-borgerservicecenter skal placeres. Forslagene skal forinden i høring hos ældreråd, brugerråd mv. Fire adresser er i spil på Amager:

  • Borgerservice ved Amagercenteret
  • Socialcenter Amager på Remisevej 15
  • Socialcenter Amager i Spaniensgade 25
  • Pensions- og Omsorgskontore på Amagerbrogade 150

Det kan også være, at det nye center etableres på en ny adresse. Forvaltningen understreger, at der skal findes et sted med 5000-6000 kvadratmeter, og det er ikke helt nemt at finde så meget plads i alle bydele. Bortset fra i Ørestad, selvfølgelig.
 

Kultur:

Godt liv:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: