søndag 5 juli 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

S står fast i parkerings-saga

Socialdemokraterne på Københavns Rådhus er IKKE ved at ændre holdning til parkeringsreglerne i Ørestad

Det siger næstformand i den socialdemokratiske gruppe i Borgerrepræsentationen, Ikram Sawar, til Ørestad Avis.

- Vi er enige om at stå fast på den parkeringsordning, som er ved i lokalplanen for Ørestad. Det er en ordning, som passer til fremtidens København, og den vil også blive indført i andre nye bydele i hovedstaden, hvis det står til os, siger Ikram Sawar. Han er fornylig blevet Ørestadborger. Og har bil.

Parkerings-sagaen i Ørestad tog ellers en ny drejning i denne sommer, da socialdemokraten, suppleant til Borgerrepræsentationen, Lise Thorsen, i et læserbrev i Ørestad Avis foreslog at kommunen bygger et parkeringsanlæg i Ørestad Nord. Hendes utilfredshed med parkeringsforholdene i nord bldev af mange udlagt som om, at hun også ville gøre noget ved p-forholdene i resten af Ørestad.

Ørestad City og Ørestad Syd skal ifølge lokalplanen have brugerfinansierede parkeringshuse. Det første er allerede opført. Prisen for en parkeringslicens bliver på 12.000 kroner om året. I resten af kommunen koster en p-licens 185 kroner for private om året.

Lise Thorsen fastholdt, at hun alene ønskede at ændre p-forholdene i Ørestad Nord, ikke andre steder i Ørestad. Det vil til gengæld socialdemokraten Jette Bautrup Bergenholz, som er opstillet i Amager Vest. Hun siger til Ørestad Avis, at hun i princippet ønsker ligestilling mellem bilister i hele Ørestad og resten af København.

{sidebar id=2}- Derfor vil jeg nu stille spørgsmål til borgmesteren på området (teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, red.). Det kan ikke være rigtigt, at borgerne i Ørestad City skal betale så meget, siger hun.

Men ifølge Ikram Sawar kommer Jette Bautrup ikke langt med sine krav. Han fastslår, at parkeringspladser ikke skal finansieres af hverken ejendommene eller kommunen, men derimod af bilejerne.

- Det er ganske vist et nyt koncept, og det vil ikke være muligt at indføre det i de gamle bykvarterer af historiske årsager. Her har der jo tidligere være gratis parkering. Men i Ørestad City og Syd har det fra starten været kendt, at parkeringen skulle finansieres af bilejerne. jeg har selv bil i Ørestad, og selv om det er dyrt, så accepterer jeg at betale for den ekstra luksus det er at have bil i en bydel, som har overordentligt gode kollektive trafikforbindelser, siger Ikram Sawar.

Han tilføjer, at de nye principper også skal indføres i nye byudvikloingsområder som for eksempel Nordhavn.

- Vi tror, at det er fremtiden det her. Det offentlige skal sørge for god kollektiv trafik og infrastruktur. Ikke for gratis parkering.

Læs:

"Der er altså også nogen, der har bil i Ørestaden"

"P-forbud giver højere fart"

"Igen strid om parkering"

Kultur:

Godt liv:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: