lørdag 20 juli 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Ørestad svømmer i tomme kontorer

Over 70.000 kvadratmeter kontorlokaler vil om få år stå klar til udlejning i Ørestad. Det svarer til et samlet kontorlandskab på omkring 25 fodboldbaner, som endnu ikke er lejet ud. Samtidig stiger udbuddet af tomme kontorlokaler overalt, i takt med at finanskrisen fører til lukninger og fyringsrunder.

Lige nu står 30.500 kvadratmeter kontorlokaler ledige i Ørestad. I løbet af 2009 vil yderligere 16.000 kvadratmeter kontorer stå færdige, og i 2010 færdiggøres ekstra 25.000 kvadratmeter. KLP-Huset og Porthuset har kontorer til leje, om få måneder vil Neroport ved Ferring udbyde yderligere kontorer, og til næste år kommer hele Copenhagen Towers på markedet med eksklusive kontorer. Kilder i branchen for erhvervsejendomme vurderer, at der ikke rigtigt er noget at gøre ved det lige nu. Det er ikke kun Ørestad som er ramt.
"Vi forventer at omkring 50.000 medarbejdere vil blive ledige i Danmark i de næste par år, og det svarer til lidt over en million million kvadratmeter kontorer, som kommer ud på markedet, siger Jakob Dalhoff fra DN Erhverv A/S, som formidler kontorer og erhvervsejendomme.
Kontorerne i Ørestad koster mellem 1300 og 2000 kroner pr. kvadratmeter. Det svarer til lejen i indre by eller på Kalvebod Brygge. Jakob Dalhoff tror ikke at det vil hjælpe på efterspørgslen hvis lejen sættes ned.
"Ørestad henvender sig til et helt bestemt segment. Selvfølgelig vil der komme prisfald på et tidspunkt, men Ørestad er ikke dyr, i forhold til hvad man får af trafikforbindelser og høj kvalitet", siger han.
Også salg og udlejning af de forholdsvis få butikslokaler går meget langsomt.
"Det undrer os meget, hvor der ikke er flere butikskæder, som vil etablere sig i Ørestad. De har allerede et nærområde med 5.000 indbyggere, som vil stige til 15.000 i de kommende år", siger projektchef Peter Nordahl fra Walls Copenhagen, som står for udlejningen af butikker i Porthuset. Foreløbig er der lejet lokaler ud til Tasty Bagels og Sushi Visa.
"De som er startet, er nogle unge og modige iværksættere, ikke en pengestærk kæde", siger han.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme